Pas Normal Studios T.K.O. AW21

Pas Normal Studios T.K.O. – Når kreativiteten får frit løb!

Hvad sker der når man lader den kreative hjerne bag Wood Wood og Pas Normal Studios, Karl Oskar Olsen, får frie tøjler til at skabe cykeltøj der forener mode, høj kvalitet og funktionalitet i et farverigt mesterstykke? Svaret er T.K.O. kollektionen fra Pas Normal Studios!

Unik æstetik – samme høje kvalitet!

Pas Normal Studios har netop lanceret deres T.K.O. vinterkollektion for 2021. Som altid kombinerer dette års T.K.O. kollektion Pas Normal Studios velkendte høje kvalitet og lækre pasform, med et æstetisk udtryk taget direkte ud af modeverdenen. Det er legende og farverigt, men uden at blive rodet og viser igen at Pas Normal Studios ikke ”bare” er et cykeltøjsbrand, men et brand der kombinerer kreativitet og funktionalitet på en måde der ikke ses ofte i en oftest små-konservativ cykelverden!

Designet specielt til årstiden

Vinterudgaven af T.K.O. kollektionen tager udspring i samme æstetik som sommerens kollektion. Jeg havde selv glæden af at køre i Par Normal Studios T.K.O. jersey og bibs hen over sommeren, med stor fornøjelse. Det som jeg personligt havde oplevelsen af med sommersættet var, at der ikke er noget hos Pas Normal Studios der bliver gjort halvt. Sommerkollektionen bar præg af lette, åndbare materialer, racefit pasform og farver der leder tankerne hen på sommer og sydens sol. Det samme gør sig gældende for vinterkollektionen. Intet er gjort halvt og de lette kortærmede trøjer og tynde bibs er byttet ud med langærmede trøjer, bibs med fleece og alt andet du har brug for, for at overleve den danske vinter. Farverne har skiftet fra det lyse og over i en mere jord/efterårs-inspireret retning, stadig uden at blive kedelig og grå.  

Pas Normal Studios T.K.O. AW21
Foto: Pas Normal Studios

Strik – Som i de gamle dage

Da jeg så den nye kollektion var noget af det der fangede mit øje med det samme. De kortærmede jerseys er strikkede. Det strikkede stof giver et helt vanvittigt fedt udtryk til tøjet, samtidig med at det leder tankerne hen på cyklingens tidligere helte som Coppi, Bartali og andre legender der bar strikkede trøjer i de tidlige cykeldage. De strikkede trøjer er dog udført i en blanding af polyester, polyamid og elastan, så du er sikker på stadig at få den velkendte Pas Normal Studios pasform og kvalitet, men med det helt specielle udtryk det strikkede stof giver!

Foto: Pas Normal Studios

Bredt udvalg af accessories

Med til vinterudgaven af T.K.O. kollektionen hører et større udvalg af accessories til at matche den resterende T.K.O. kollekton. Du kan blandt andet få hue, halsedisse, vindvest og sokker der matcher perfekt til resten af kollektionen, samtidig med at de tilføjer endnu flere muligheder for at kombinere og lege med udtrykket i dit vinteroutfit, bare fordi vejret er kedeligt, behøver tøjet ikke være det!

Jeg er ekstremt begejstret for den nye T.K.O. kollektion, og mon ikke et par af de nye items forhåbentligt finder vej til cykelgaderoben i løbet af vinteren! De eksperimenterende farvesammensætninger, kombineret med en sans for detaljer, og et blik for mode og stil som er sjældent set i cykelverdenen, bringer T.K.O. et friskpust til vintercykeltøj som forhåbentligt vil sætte et lækkert aftryk på landevejsæstetikken i fremtiden!

Du kan se og købe T.K.O. kollektionen på Pas Normal Studios hjemmeside, eller hos din lokale forhandler!

Vil du gerne have tips til hvordan du bliver godt klædt på til vintercykling? Så har jeg skrevet et indlæg om vintercykeltøj!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.