anonymous cyclists riding bicycles on countryside road

En intro til motionscykling

Cyklen er danskernes yndlings transportmiddel. 90% af alle danskere ejer en cykel og den gennemsnitlige dansker cykler 1,6 km. om dagen. De seneste år er flere og flere også kommet op på cyklerne og ud på landevejene som motionsform. Det ses både hos cykelforhandlerne hvor cyklerne, i en lind strøm, kører ud ad døren, næsten før de er kommet i butikken. Men også mængden af medmotionister man møder, på landevejene, er stødt stigende. Men hvad er motionscykling og hvad skal du bruge for at komme i gang og ud på landevejene?

Hvad er motionscykling?

For mig er motionscykling alt aktivitet der forgår på en cykel med motion for øje. Om man cykler 1 tur á 20 km. om ugen eller om man er super motionist og cykler 15.000 km. om året, så er vi alle i samme båd. Det er samme passion, det er de samme veje vi træner på og her skal der være plads til alle.

Der er mange forskellige genre indenfor cyklingen og nedenfor vil jeg komme ind på nogle af dem, men ikke dem alle, for så ville dette opslag blive alt alt for langt. Men hvad enten du kører racercykel, mountainbike eller noget andet håber jeg du finder nogle nyttige informationer. Men husk, udstyr er én ting, det vigtigste er at få kørt på sin cykel!

Det basale udstyr

For at kunne komme i gang med motionscyklingen kræves noget udstyr, mængden og prisen af dette kan du dog slev fastsætte efter eget behov. 

Herunder har jeg lavet en liste med ting, som kan hjælpe til en god start på din cykeltræning.

Cykel

Det virker åbenlyst, men selvfølgelig har du brug for en cykel for at kunne cykle.

Cyklen er dog et område, hvor man kan gøre mange forskellige ting, for at få en god start. For selvom drømmen eller intentionerne er at køre på en ”rigtig” racercykel eller mountainbike, så kan mindre gøre det til at starte med. 

Det er vigtigt for mig her at sige at mine betragtninger bygger på hvad jeg ville anbefale i forhold til at bruge cyklen til ugentlig motion, og ikke blot hvis cyklen skal bruges 2-3 gange om måneden.

Citybike med fladt styr

helt ny og bare gerne vil afprøve, om det at få motion gennem cykling er dig? Så behøver du ikke nødvendigvis gå ud og bruge mange tusinde kroner på cykel, hvis blot du har en fornuftig citybike stående i skuret. Nyere citybikes er efterhånden blevet så gode at man uden problemer kan køre længere ture på dem. Dette kan være en super god måde at komme i gang med cyklingen, og finde ud af om det er noget for dig.

Racercykel

Er drømmen at komme ud på lange ture på landevejen iført tætsiddende lycra så kan racercyklen være det rette for dig. En fornuftig begynder racercykel fås i prisklassen kr. 10.000, – og op efter. Det vigtigste her er ikke at købe noget der er ”for billigt”. Mange billige racercykler til kr. 5-6.000, – er udstyret med dårligere komponenter end din hverdags citybike. Men bruger du lige de sidste par tusinde og får en fornuftig geargruppe og et bedre stel, bliver glæden ved brugen af cyklen samtidig meget større.

Racercykel motionscykling
Photo by alexandre saraiva carniato on Pexels.com

Mountainbike

Skal der mere knald på, og er du vil med adrenalin? Så burde du muligvis kigge nærmere på en mountainbike. Som det var tilfældet ved køb af racercykel, så undgå også her de billigste cykler der kan fås til omkring kr. 4-6.000, -. Dette skyldes at mountainbikes bliver brugt noget mere voldsomt og hårdt terræn, dette stiller store krav til kvaliteten på udstyret. En voksen person kan altså nemt få ødelagt en dårligt udstyret mountainbike, da den ikke er bygget til den belastning der vil opstå ved brug.

Mountainbike motionscykling
Photo by Irene Lasus on Pexels.com

Cykelhjelm

Dette punkt burde være lige så indlysende som at man skal bruge en cykel. Desværre er tendensen dog at mange voksne ikke benytter en hjelm når de sætter sig op på en cykel. En hjelm koster helt ned til kr. 299, – så få nu købt en og bær den altid når du sætter dig op på cyklen.

Når du så står nede i din lokale cykelbutik og skal vælge hvilken cykelhjem du skal have med hjem, så vil du hurtigt opleve at der findes rigtig-rigtig mange forskellige cykelhjelme. Der findes både hjelme lavet til racercykler, mountainbike, hverdagscykling osv. osv.

Forskellene på de forskellige hjelme er både udformningen, men også pasformen. Her er det vigtigste at få en cykelhjelm der sidder godt på hovedet. Du vil muligvis skulle have en cykelhjelm på i mange timer ad gangen, og derfor er det vigtigt der ikke er noget der klemmer, kradser eller sidder og irriterer dig når du har den på. Spørg evt. din lokale cykelhandler til råds om størrelser, pas form og indstilling af din hjelm.

Tøj og sko

Til en start kræver cykling som sådan ikke noget specielt tøj. Da jeg selv startede med at cykle, brugte jeg bare nogle almindelige shorts, en t-shirt og et par løbesko. Dette kan man også sagtens benytte det første stykke tid, men når timerne i sadlen bliver flere, opstår behovet også for noget ”rigtigt” cykeltøj.

Cykeltøj findes i mange forskellige priser og kvaliteter, find det der passer bedst med dine ambitioner samt budget. Jeg har personligt gode erfaringer med ES16 som sælger cykeltøj i god kvalitet, og til et budget de fleste kan være med på. Skal den have lidt ekstra gas har jeg den seneste tid benyttet mig af Pas Normal Studios, som leverer top kvalitet til dem der gerne vil betale lidt ekstra for det.

Bib-shorts

Også kendt som cykelbukser eller cykelshorts. Tætsiddende shorts men indsyet pude der gør de mange timer i sadlen noget mere behagelige, og mindsker risikoen for siddesår. Jeg anbefaler altid at vælge modeller med seler. Dette hjælper til at holde bukserne på plads, samt at man ikke ”deler” mellem buks og trøje. 

Husk når du køber cykelshorts at dette er direkte kontaktpunkt med cyklen. Det kan muligvis være godt givet ud at bruge lidt ekstra penge her.

Cykeltrøje

En tætsiddende trøje, med lynlås og lommer bagpå. Et must hvis du har planer om længere dage i sadlen, da det er med til at holde kroppen afkølet, og giver dig muligheden for at have lidt energi i form af en bar eller gel, med i baglommen. 

Cykelsko

Igen et direkte kontaktpunkt med cyklen. Dine sko skal passe. Om det er en billig model eller en dyr top-sko, så er de ubrugelige hvis ikke de er behagelige. De forskellige mærker har forskellige pasformer, og hvad der passer til dine fødder, er meget individuelt. Tag forbi en cykelbutik og prøv dig frem, de kan samtidig hjælpe dig med at finde den helt rigtige størrelse.

Udstyr til cyklen

Når du bevæger dig ud på cyklen, så undgår du ikke at der opstår situationer du ikke havde forudset. Punkteringer, løse bolte, eller noget helt tredje, har det med at komme når man har mindst brug for det. Derfor er det vigtigt at have en lille sadeltaske på cyklen med følgende i:

  • En ekstra slange
  • En minipumpe
  • To dækjern
  • Et multitool

Med sådan en taske monteret under sadlen, brude de fleste defekter kunne udbedres så du kan klare turen hjem.

Andet

Der er selvfølgelig tusind andre ting man kan købe til sin cykel. Men jeg er overbevist om at du med ovennævnte ting er godt klædt på til at indtage landevejene, og så kan du altid opgraderer når behovet for dette opstår.


Lige meget hvor meget eller hvor lidt udstyr og hvor billig eller dyr cykel du kører rundt på, så husk at så længe du nyder turen, så er det alt der er behov for!

Vil du gerne have flere tips og tricks? Så besøg vores sektionn med tips & tricks til cykling!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *